Lasses jobansøgning er set af 100.000
Foto: Picasa
Lasses Mørk Eriksens tænkte ud af boksen i jagten på en læreplads,. Nu kan tømrereleven se frem til 20 jobsamtaler i ugen, der kommer.
"Hej! Jeg hedder Lasse, jeg er 26 år, jeg leder efter en læreplads!"
Sådan indleder tømrerlærlig Lasse Mørk Eriksen sin video, der på bare to dage, er set mere end 100.000 gange, delt over 2000 gange, og fået over 600 likes på Facebook.
- Det er helt overvældende, hvor mange, der har reageret på min lille film, siger Lasse Mørk Eriksen.
I kampen om en læreplads, har Lasse taget utraditionelle metoder i brug. I en video på Facebook, spiller han rollen som sig selv og som sin fremtidige arbejdsgiver.
Lasse Mørk Eriksen er godt klar over, at der er mange om buddet til en læreplads og derfor opstod Facebook ideen.
- Jeg sad og kiggede på, hvad gider jeg selv, at kigge på. Og jeg kan godt li', når der er noget humor. Og det fangede åbenbart også andre, siger Lasse Mørk Eriksen
Lasse Mørk Eriksen håber på, at nordjyske håndværksmestre får øje på Facebook videoen. Og det tyder på, at det er en god idé, at tænke ud af boksen i jagten på en læreplads.
- Jeg har fået en del henvendelser heroppe fra Nordjylland, lidt fra øen, lidt fra Fyn og lidt fra Sønderjylland, siger Lasse Mørk Eriksen, der kan se frem til en travl uge med 20 jobsamtaler.