Leder efter 73-årig fra Øster Vrå

Politiet leder stadig efter den 73-årige Elly Margrethe Christensen fra Øster Vrå. Hun forsvandt torsdag formiddag, hvor hun senest blev set ved apoteket i Øster Vrå.

Leder med hunde
Vagthavende ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn, siger til TV2/Nord, at de indtil tidligt i morges, har ledt med hunde i området.

Helikopter
De har her til morgen rekvireret en helikopter, der vil overflyve området lige så snart sigtbarheden tillader det. Politiets hunde vil igen blive sat ind i eftersøgningen.

Signalement
Politiet har givet dette signalement af Elly Margrethe Christensen:
170 cm høj, almindelig af bygning, kort brunt hår. Hun har briller på, spraglet jakke, mørke bukser og sorte sko.

Kontakt politiet
Nordjyllands Politi i Frederikshavn kan kontaktes på telefon 96 22 14 48


Seneste nyt

fra Nordjylland