Leder efter flugtbilist

Nordjyllands Politi leder her til aften efter en flugtbilist, der sidst på eftermiddagen ramte en kvindelig cyklist i Øster Vrå.

Den 28 årige kvinde kom trækkende med sin cykel ad Brønderslevej mod vest, og cirka 100 meter fra Højstrupvej blev hun ramt af en medkørende bil. Kvinden kom lettere til skade og blev efterfølgende kørt på Hjørring sygehus. Ved påkørslen faldt bilens sidespejl af, og Nordjyllands Politi ved derfor, at der er tale om en grå eller sølvgrå Ford Focus C max, fra mellem 2004 og 2007, og de vil meget gerne høre fra billisten selv eller fra vidner, der kan have set noget i forbindelse med påkørslen.


Seneste nyt

fra Nordjylland