Leder fortsat efter 70-årig

Nordjyllands Politi har fundet den 70-årige Per Jørgensens cykel i et område øst for Brønderslev, men mangler torsdag morgen stadig at finde ham selv.

Derfor fortsætter politiet med at lede efter Per Jørgensen.

- Vi har en kraftig formodning om hvor han befinder sig, så der koncentrerer vi eftersøgningen lige nu, siger indsatsleder Bruno Brix til tv2nord.dk.

Han er spastisk lammet, plejer jævnligt at være i kontakt med sin familie, men de har ikke hørt fra ham i seks dage. Hans nabo, der har en nøgle til Per Jørgensens hjem, har heller ikke set ham i flere dage.

Henvendelser om hvor Per Jørgensen har befundet sig eller om hvor han kan befinde sig nu kan fortsat gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

 

 

 

 

 

Forsiden lige nu