Fagforbund kalder det "forkasteligt" og "utrolig trist", at det skal være sådan, da det er med til at gøre det sværere for den enkelte at finde job.

- Det er en fordel at have selvtillid og tro på sig selv, når man søger job. Men det er der risiko for, man ikke har, når man føler sig set ned på, siger Lasse Jørgensen, formand for a-kassen under Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL).

Nedværdigelsen af de arbejdsløse kan medvirke til, at de bliver angste for at sige, at de er ledige, og det kan også påvirke jobmuligheden i negativ retning, vurderer Mette Kindberg, næstformand i HK.

- Vi ved, at mange job bliver formidlet via netværk, så hvis man ikke siger, man er ledig, og ikke bruger sit netværk aktivt, bliver det sværere at få et job, siger Mette Kindberg og langer ud efter en række aktører som medskyldige i de lediges følelse.

- Arbejdsgivere, politikere og pressen har været med til at italesætte et billede af ledige som nogle, der ikke gider arbejde. Fattig-Carina og Dovne-Robert er blevet brugt til at generalisere de ledige. Når det er billedet i det offentlige rum, kan man som ledig føle sig set ned på, siger Mette Kindberg.

Ifølge næstformand i forbundet Fag og Arbejde (FOA), Mona Striib, har historierne om de langvarige kontanthjælsmodtagere Dovne Robert og Fattig-Carina sat dagsordenen for, hvordan offentligheden betragter ledige. Og det påvirker arbejdsgiverne.

- Hvis en arbejdsgiver skal vælge mellem to ansøgere, hvor den ene er i arbejde og søger nyt job, mens den anden er langtidsledig, vil arbejdsgiveren have fat i den, som er i job i forvejen, for de kommer til at tænke, at der nok er noget galt med en, hvis man har gået ledig i lang tid. Derfor bliver det sværere for ledige at få job, siger Mona Striib.

Formanden for 3F's a-kasse, Morten Kaspersen, mener, at Dansk Arbejdsgiverforenings udtalelser om, at arbejdsløse får for meget i kontanthjælp, er et problem.

- Det er nedgørende over for dem, som uforskyldt er røget ud i arbejdsløshed, siger Morten Kaspersen.

Det er dog ikke alle ledige, som føler sig set ned på. Mens 40 procent føler sig ramt, svarer 25 procent, at de ikke føler sig set ned på. 22 procent svarer "hverken eller" og 13 procent ved ikke, om de føler sig set ned på.

Grunden til, at nogle arbejdsløse føler sig ugleset, når andre ikke gør, kan ifølge Søren Juul, lektor og sociolog ved Roskilde Universitet, hænge sammen med, at ledige er i forskellige situationer.

- De mennesker, som gør, hvad de kan, men har været ledige i flere år, vil især opleve, at de bliver mistænkeliggjort og set ned på. Mens dem, som kun har været arbejdsløse i kortere tid, ikke vil have samme følelse, fordi de ikke føler sig på kanten af samfundet, siger Søren Juul og påpeger, at det ikke kun har betydning for jobmulighederne, når ledige føler sig set ned på.

Flere eksperter giver overfor Ugebrevet A4 udtryk for, at retorikken hos arbejdsgivere, politikere og medier er skyld i, at de ledige føler sig ugleset. Men hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har de ikke tænkt sig at ændre retorikken.

- Det, som vi har peget på og fortsat vil pege på, er, at systemet er indrettet, så det ikke kan betale sig at arbejde. Vi forholder os ikke til den enkelte, men til det system som omgiver de pågældende mennesker. At lægge låg på den debat vil være ansvarspådragende. Det vil være med til at gøre, at flere mennesker bliver ledige, end der ellers ville have været, siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

Han kan dog godt forstå, at ledige kan føle sig set ned på.

- Når man er i en situation, hvor man føler, det er frustrerende ikke at have et job, kan man godt føle, at verden er lidt imod en. Og derfor er det naturligt, at man kan oversætte det til, at man føler, at der er nogle, som ser ned på en, siger Erik Simonsen.

Også i Liberal Alliance pointerer arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, at de ikke ser ned på de ledige.

- Den kritik, vi står for, er ikke en kritik af de ledige, men derimod af systemet. Når der er incitamentsproblemer, skyldes det, at mennesker reagerer på det system, de er i. Det er ikke nogen bebrejdelse af den enkelte ledige, men en systemkritik, siger Joachim B. Olsen.