Lene Espersen ind i DNA-sagen

Justitsministeren kalder sagen fra Løgstør "uheldig"

- Jeg synes det er meget uheldigt, at man ikke har fulgt de procedurer, som er aftalt, så der på et langt tidligere tidspunkt var lavet DNA-undersøgelser - og resultatet forelå.

Sådan siger justitsminister Lene Espersen (Kons.) til TV2 Nord. Hun kommenterer i TV2 Nord's nyheder fredag aften sagen fra Løgstør.

En 16-årig er sigtet som gerningsmand til voldtægt af to ældre kvinder i Løgstør. Kriminalteknisk Center havde hans DNA-profil - inden voldtægt nummer to. Så den kunne være undgået, mener kritikerne.

Rigspolitiet har beklaget hændelsesforløbet.

- Derudover har Rigspolitiet taget initiativ til at forstærke samarbejdet med Retsmedicinsk Institut. Målet er at sagsbehandlingstiden skal ned, siger justitsminister Lene Espersen til TV2 Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland