LIGE NU:

Lene Lange bliver ny prodekan på AAU

1. september tiltræder Lene Lange i en nyoprettet stilling som prodekan for forskning.

Lene Lange har det seneste halvandet år været leder af de nye Biologisk Institut ved det Naturvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet. Hun er dog især kendt for sine mere end tyve år i den private forskningssektor hos Novo, men hun ser frem til de nye udfordringer på Aalborg Universitet.

- Hvis man i fremtiden vil være med til at sætte en dagsorden inden for forskning, så er det en stor fordel at have ét fakultet, der går på tværs af blandt andet miljø-, ingeniør- og medicinområderne, som AAU har. For udsagnet om, at eksempelvis biologi kan flytte verden, har aldrig været mere sandt, end det er i dag, siger Lene Lange.

Som prodekan får hun ansvar for en plan der skal give AAU en stærkere international forskningsprofil. Det skal gøres via tværfaglige satsninger og en markant vækst i privat offentlig finansieret forskning.
Samtidig bliver Lene Lange involveret i AAU's afdeling i hovedstadsområdet.