Lettere adgang til Folkekirken

 Lettere adgang til Folkekirken

Har du besvær med at gå i perlegruset på kirkegården? Sidder du i kørestol og har besvær med at komme ind i kirken eller kan du bare ikke rigtig høre præstens prædiken? Frygt ej, for nu er der hjælp på vej fra en nordjysk hjemmeside

Nu kan menighedsråd over hele landet finde ud af om kirken og kirkegården er tilgængelige for personer med nedsat funktionsevne. Takket være en ny, nordjysk hjemmeside.

Arkitekt Lone Sigbrand fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har nemlig lavet en hjemmeside (Tilgængelighed i Folkekirken) for Kirkeministeriet som led i en handicappolitik, ministeriet er ved at udarbejde.

På den måde kan de enkelte menighedsråd i landet find ud af, om de bør lave ændringer, så det bliver lettere for folk at færdes i kirken eller på kirkegården.

- "Tilgængelighed i folkekirken" er en meget brugervenlig hjemmeside, hvor menighedsrådene dels kan tjekke tilgængeligheden ud fra de forskellige handicapgrupper og deres behov. Dels får de udførlige anvisninger på, hvordan man kan udbedre eventuelle mangler, siger Lone Sigbrand.


Seneste nyt

fra Nordjylland