Blød honning fra Thy, friske fisk fra Thorup Strand og knasende grøntsager fra Naturbruget Tranum. Hver især er det noget, der kan få tænderne til at løbe i vand.
De friske, nordjyske råvarer samler kokken Sune Rasborg med makkeren Kennie Ørsted til en lækker middag. Den bornholmske duo er nemlig taget til den nordligste del af Jylland for at smage på Nordjylland.
- Det er ikke nogen dårlig idé at tage til Nordjylland og prøve en masse lokale delikatesser og lækre grøntsager – og ja gode ting. Det kunne man godt gøre noget mere. Og spise sig gennem Danmark, siger Kennie Ørsted med et grin.
Han er godt tilfreds med dagens måltid, der består af en salat med honningglaserede grøntsager og stegt rokkefilet.
Over de kommende fire tirsdage klokken 19.50 kan du se med, når de to mænd tager rundt i Nordjylland og laver gourmetmad af de lokale specialiteter. Der er mulighed for at finde både inspiration til madlavningen, men også for at blive lidt klogere på de delikatesser, der er lige i nærheden.
Og sørg for at have spist aftensmad på forhånd, for der er god chance for at blive en smule brødflov.
Se første afsnit herunder eller se det HER.