Lig er efterlyst drabsmand
tv2nord.dk erfarer at liget, der onsdag morgen blev fundet af en havneansat i Frederikshavn Havn, er den 27-årige Kassa Yafet Gerbrevold, der i Norge er efterlyst og sigtet for drabet på sin 19-år hustru. Opdateret 15:56
Den 27-årige har siden den 23. juni været efterlyst, sigtet for drabet på sin 19-årige hustru, der blev fundet i sin studielejlighed i Hausmannsgate i Oslo.
- Sigtelsen og arrestationsordren er baseret på fund i lejligheden og på andre forhold som er er kommet frem under dagens efterforskning, sagde Hanne Kristine Rohde, leder for vold- og sædelighedsafdelingen ved Oslo Politi dengang til TV2 Norge.
Nordjyllands Politi ønsker foreløbig ikke at bekræfte tv2nord.dk's oplysninger om mandens identitet.
I følge Nordjyllands Politi er der intet der tyder på, at manden har været udsat for en forbrydelse. Norsk Politi har bedt om at få liget udleveret, så der kan foregå en obduktion i Norge.