Lille chance for hvid jul

Der er stadig en lille chance for, at nordjyderne får hvid jul. Der er nemlig en lille snestorm på vej lillejuleaftensdag.

Søndag den 23. december vil der allerede fra middagstid begynde at falde sne i Nordjylland.

Sneen vil falde hele dagen, og nord for Limfjorden fortsætter den hvide nedbør hele aftenen.

Samtidig vil der være kraftig vind, så derfor er der også risiko for snefygning.

Snevejret vil bevæge sig mod nordøst, og erstattes af en varm luft.

Juleaftensdag vil temperaturen bevæge sig op på 3-4 grader og få sneen til at smelte. I stedet for sne er der mulighed for, at sneen skifter til regn.

- Vi vurderer, at der er 15 procent chance for hvid jul i Nordjylland, siger Bo Frederiksen fra TV2Vejret.


Seneste nyt

fra Nordjylland