Livredderne gør status: Så mange redningsaktioner var der i 2023
Foto: TrygFonden
Særligt Palmestranden og Nørre Vorupør har været udsat for flere aktioner.
I går - onsdag - lukkede livreddertårnene for sidste gang i denne badesæson.
Selvom det var en våd og kølig sommer meget af tiden med langt færre mennesker på strandene end normalt, så måtte livredderne alligevel i aktion hele 28 gange, hvor det blev vurderet, at der var liv på spil.
Det oplyser trygfonden i en pressemeddelelse.
I Nordjylland var der tre livreddende aktioner, mens der var 146 førstehjælpsaktioner fordelt på de syv nordjyske strande. Særligt Nørre Vorupør har været udsat. Her har der nemlig været to livreddende aktioner og hele 35 førstehjælpsaktioner.
Se alle tallene herunder:
Tal fra Nordjylland |
||
Strand: |
Livreddende aktioner |
Førstehjælpsaktioner |
Løkken |
0 |
17 |
Tornby |
0 |
7 |
Palmestranden |
0 |
41 |
Sønderstranden |
0 |
21 |
Tversted |
0 |
8 |
Nørre Vorupør |
2 |
35 |
Blokhus |
1 |
17 |
i alt |
3 |
146 |
Kilde: Trygfonden
Pas fortsat på
De kommende uger ser ud til at byde på lunt vejr med gode muligheder for en badetur eller en tur på vandet på stand up paddle board eller surfboard.
Men da der ikke længere er livreddere til at holde øje og træde til, hvis man bliver fanget af vinden, opfordrer René Højer, der er projektchef i TrygFonden, til at følge baderådene og passe ekstra godt på i bølgerne.
- Der er stadig gode muligheder for vandaktiviteter, og man skal endelig nyde det, når vejret er til det. Men vær særlig opmærksom på vinden, og tag altid en makker med på svømmeturen, eller hvis du skal stand up paddle eller surfe. Så kan I holde øje med hinanden, for uanset, hvor rutineret man er, kan man komme i problemer og have brug for hjælp, konstaterer René Højer.
De fem baderåd
Lær at svømme
Gå aldrig alene i vandet
Læs vinden og vandet
Lær stranden at kende
Slip ikke børnene af syne