Loa er søsat

Træskibet Loa blev søsat af to store kraner lørdag formiddag.

Projektet, der går ud på at istandsætte det gamle træskib Loa, blev søsat for tre et halvt år siden. I dag blev selv skibet så sat i søen.

Inden søsætningen, blev skibet døbt af Loa Ryge Johansen, der udover at lægge navn til skibet, også er datter af skibets oprindelige ejer L.A. Ryge.

- Det gav mig helt gåsehud, at se skibet. Jeg har jo ikke set det siden 1970, siger Loa Ryge Johansen, der først fik besked om projektet for få måneder siden.

Skroget til skibet, blev søsat af to store kraner ledsaget af salutter fra Aalborg Kanonlaug. Derefter blev det bugseret til kajen i Nørresundby, hvor resten af istandsættelsen vil foregå.

Se en reportage fra søsætningen i vores udsendelse lørdag kl. 19.30


Seneste nyt

fra Nordjylland