Hvis den varslede lockout af skolelærerne bliver til virkelighed den 1. april, kan det udvikle sig til et kaos for især forældrene til folkeskolens yngste elever.

For det bliver højst sandsynligt forældrene, der skal sørge for at få børnene passet, når skolerne er lukket.

- Det gængse billede vil være, at forældrene skal forberede sig på, at børnene ikke kan komme i skole. Jeg vil absolut råde forældre til at se sig om efter pasningsmuligheder, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

- Forældrene kan passe hinandens børn, ellers må bedsteforældrene på banen. Nogle er måske også nødt til at tage børnene med på arbejde, tilføjer han.

Det er nemlig ikke sikkert, at skolerne kan stå for tilsynet med folkeskolens elever, og så er det forældrenes problem.

- Vi kan være nødt til at sende børnene hjem, og så skal forældrene håndtere det. Det kan blive et samfundsmæssigt kaos, advarer Anders Balle.

Hver femte folkeskolelærer er tjenestemandsansat og bliver derfor ikke berørt af konflikten. De skal derimod fortsætte deres arbejde som planlagt. Har en klasse en matematiklærer, som er tjenestemand, får de altså matematik. Men det kan også skabe problemer.

- Nogle klasser vil få undervisning i ét fag og ikke andet. Hvis det er en 9. klasse, kan de komme til matematiktimerne og gå hjem bagefter. Men hvis det er de små børn, kan vi jo ikke bare give dem én time og så sende dem hjem, siger Anders Balle.

Han peger på, at skolerne heller ikke har mulighed for at sætte en lærer, som ikke er konfliktramt, til at undervise mere end én klasse, fordi det skader konflikten.

- Jeg må ikke som leder lave aktiviteter, der svækker konfliktens virkning. Men det er også meningen med en konflikt. Det skal gå ud over befolkningen, når det er en offentlig konflikt, så barskt er det jo. Ellers kan parterne ikke forlige sig, siger Anders Balle.

Torsdag i sidste uge varslede Kommunernes Landsforening (KL) lockout af 50.000 folkeskolelærere den 1. april, efter forhandlingerne om lærernes overenskomst brød sammen natten til onsdag.

Stridens kerne er lærernes arbejdstid. KL vil have lærerne til at undervise mere og give de enkelte skoleledere magten til at administrere arbejdstiden. Danmarks Lærerforening mener, at det vil gå ud over fleksibiliteten og ikke mindst kvaliteten af undervisningen.

/ritzau/