Lokalformand reagerer på ændringer i folkeskolen: - Økonomien kommer til at mangle
Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord
Der er store ændringer på vej i den danske folkeskole, og det får nu lokalformand for Skole og Forældre til at råbe op.
Fremover skal skolen have et større fokus på praktisk læring frem for at sidde stille på en stol. Det betyder blandt andet, at elever i indskolingen vil få en kortere skoledag, mens de ældste elever får mere valgfrihed og praktisk undervisning.
Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i dag præsenteret på et pressemøde i Børne- og Undervisningsministeriet.
Aftalen indeholder 33 politiske tiltag og er indgået sammen med partierne Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
De vigtigste punkter i aftalen
540 millioner kroner afsættes til bøger. Det skal give mindre skærm og styrke læselyst. Der investeres også i bedre faglokaler.
Kortere skoledage til elever i indskolingen. Mere valgfrihed og praktisk undervisning til de ældste elever.
Understøttende undervisning erstattes af en timebank, som for eksempel kan bruges på timer med to lærere eller pædagoger i indskolingen.
Antallet af eksamener skæres ned fra otte til seks.
Antallet af bindende mål i folkeskolens læreplaner skæres kraftigt ned – fra 1081 til 215.
Der afsættes 500 millioner årligt til mere intensiv undervisning i dansk og matematik til de cirka 10 procent af eleverne per skole, der har de største udfordringer.
Alle elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor man for eksempel kun er i skole tre dage om ugen og på en virksomhed de resterende to dage.
Alle elever får fem dages obligatorisk erhvervspraktik, som skal vække elevernes appetit på at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
Teknologiforståelse integreres i eksisterende fag, så alle elever bliver undervist i det, og faget tilbydes også som valgfag i udskolingen.
Elever med skolevægring får mulighed for online undervisning.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, herunder mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
For få ressourcer
Den nye aftale er ifølge formanden for Skole og Forældres lokalafdeling i Aalborg et skridt i den rigtige retning.
- Det er klart positivt, at der er fokus på en øget indflydelse til skolebestyrelserne. Det er jo en mærkesag for os i Skole og Forældre. Der er mange forældre, der gerne vil bidrage til en god skole, men det kræver en opkvalificering af skolebestyrelserne, for at den målsætning kan komme ud og leve, lyder det fra Louise Madsgaard Christiansen
- En højere grad af lokal frihed bliver spændende og er bestemt vigtig, fordi der ikke er to skoler, der er ens, men det er nødvendigt følge denne proces tæt.
Selvom der, ifølge Louise Madsgaard Christiansen, er flere gode visioner i aftalen, så mangler den noget essentielt.
- Vi må også konstatere, at økonomien kommer til at mangle, lyder det kontant fra Louise Madsgaard Christiansen.
Hun peger på, at kommunernes økonomi er hårdt presset, og der derfor har været flere besparelser, der har gjort ondt på skoleområdet.
- Når der så kommer en masse gode tanker og idéer, så er takterne gode, men hvis vi skal gøre noget nyt, så er vi desværre ofte nødsaget til at have nogle penge med. Man vil mere, end ressourcerne er til, siger Louise Madsgaard Christiansen.
Aftalen tilfører folkeskoleområdet flere midler, blandt andet skal 540 millioner kroner afsættes til indkøb af bøger og 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler. Dog lægges der også op til, at nogle af de penge, der skal investeres, kommer fra kommunerne selv.
- Man er nødt til at kigge bredere ind i det her i forhold til kommuners økonomi. Der skal flere penge til, som skal øremærkes folkeskolerne, slutter Louise Madsgaard Christiansen.
Sidst folkeskolen var genstand for større ændringer var ved folkeskolereformen i 2013. Folkeskolereformen førte blandt andet til længere skoledage og er gennem årene blevet mødt med massiv kritik fra både politikere og organisationer med krav om, at den blev lavet om.