Løkken Redningshus bliver reddet

Torsdag aften vedtog Hjørring Byråd at give penge til at genopbygge Løkken Redningshus, som blev ramt af store stormskader efter stormen Egon.

Der var torsdag aften byrådsmøde i Hjørring, og her blev det vedtaget at give 500.000 kroner til at genopbygge Løkken Redningshus.

Det 80 år gamle varetegn var truet af nedrivning, efter at det havde fået store stormskader efter stormen Egon i januar. Der var massiv modstand fra borgerne mod at rive redningshuset ned.

Fritids- og Kulturudvalget skal lave en genopretningsplan inden den 1. juni. Hjørring Kommune vil nu overdrage Løkken Redningshus til en fond.


Seneste nyt

fra Nordjylland