Lotto-millioner til Dybvad

En heldig nordjyde har i lørdagens Lotto-trækning indkasseret over en million kroner.

1.250.000 kroner. Så meget er den lottokupon, som en heldig nordjyde købte hos Dagli' Brugsen i Dybvad, værd. Det var syv rigtige vindertal, der udløste gevinsten, men nordjyden var langt fra den eneste, der havde den rigtige talkombination.

Hele otte spillere havde heldet med sig, da vindertallene blev trukket lørdag aften. De vinder hver især 1.250.000 kroner. 
 
Det er før sket, at så mange spillere på en og samme gang har haft den gyldne kombination. Sidst var den 13. december 2008, hvor 12 spillere delte 1. præmiepuljen og hver vandt 1.070.451 kroner. Dengang var det kun ulige tal, som blev trukket som vindertal. I lørdags skyldtes det store antal nybagte millionærer formentlig, at alle tal er forholdsvis lave, og at mange Lotto-spillere spiller på fødselsdage. Dette bliver bekræftet af, at alle vinderkuponer er selvudfyldte Rækkekuponer, ikke LynLotto-spil.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland