Louise Pedersen udlejes til Slagelse

Aalborg DH har valgt at imødekomme et ønske fra højrefløjen Louise Pedersen, der har ønsket at blive udlejet i resten af den tid hun har kontrakt med klubben, som er til den 30. juni 2008.

Derfor stater Louise Pedersen i Slagelse DT d. 1. januar 2008. Hun kom til Aalborg i sæsonen 2004/2005 fra KIF Vejen og har tidligere spillet i Viborg og Horsens.

- Jeg har haft 3½ fantastiske år i Aalborg DH og er glad for at klubben har imødekommet mit ønske om at blive udlejet til Slagelse DT. Jeg ønsker holdet og klubben held og lykke fremover, lyder det i en kortfattet pressemeddelelse fra Aalborg DH.