Lovforslag truer lokalradioer

20 små, nordjyske lokalradioer risikerer at lukke, hvis et nyt lovforslag vedtages. Forslaget betyder at der skal produceres minimum 15 timers radio daglige, og de små lokalradioer må ikke slå sig sammen med andre radioer for at opfylde kravet.

Et nyt udkast til bekendtgørelsen om ikke-kommerciel lokalradio kan betyde at mange små lokalradioer må dreje nøglen om. Forslaget går blandt andet ud på, at der dagligt skal produceres minimum 15 timer radio uden sammensending med andre lokalradioer. Derudover skal der være 7,5 timers taleradio uden musik.

Jeg har ondt af vores lyttere. Der sidder så mange lyttere, og for dem så er det simpelthen hygge for dem at sidde og høre på os og høre lokalstof, siger Bente Pehrson fra radioen Nibenitten.

Mandag aften bliver der holdt krisemøde på Midtfjord Radio.


Seneste nyt

fra Nordjylland