Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn, mener, at det skaber en skævvridning, hvis Bornholm slipper for flyafgiften.
Lufthavnsdirektøren i Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen, erklærer sig enig med Lene Espersen, og er imod forslaget om en afgift på 75 kr. på danske flybilletter, som S og SF har forslået. Især hvis Bornholm slipper for afgiften.
- Hvis man skal fritages, fordi man er en ø, så synes jeg, at det virkelig er en skævvridning. Fordi vi her i Nordjylland har meget vanskeligere ved at komme til København via alternative veje, siger han til P4 Nordjylland.