Luksus: Her er Nordjyllands dyreste lejligheder

14,5 millioner kroner. Så meget koster Nordjyllands dyreste lejlighed, der lige nu er til salg i den gamle maskinhal i Aalborg.

Den aller dyreste lejlighed, som lige nu er til salg i Nordjylland, er placeret med udsigt over Fjorden i Aalborg.

Lejligheden er ikke bare den dyreste lejlighed i Aalborg netop nu - det er også den absolut dyreste ejerlejlighed, som Aalborg nogensinde har set. I alt er der 278 kvadratmeter, og den ligger i den gamle maskinhal på havnefronten med udsigt over Fjorden. Prisen er 14,5 millioner kroner.

Boligen er ikke indflytningsklar endnu. Det er den gamle Maskinhal, der skal renoveres  under navnet "The Old Yard". Bygningen er oprindelig tegnet af Kgl. Bygningsinspektør Einar Packness for Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri i 1918.

Ejerlejlighederne i "The Old Yard" kommer til at variere i mange størrelser, der starter fra 64 kvm til 277 kvm for den allerstørste ejerlejlighed.  Og lige nu ligger to af lejlighederne i top fem af de dyreste lejligheder i Nordjylland. Den dyreste på de 14.499.000 kroner og den næstdyreste i stueplan til 12.995.000 kroner.

Mens vi her i Nordjylland ligger på en maks pris på en lejlighed på de 14,5 millioner kroner, så er den dyreste lejlighed i hele landet lige nu til salg på Fortkaj i København. Den er udbudt til 31.995.000 kroner.

De dyreste lejligheder i Nordjylland, der er til salg:

1. Beddingen 11 - 22, 9000 Aalborg 14.499.000 kr. 

I alt er der 278 kvadratmeter, der ligger i den gamle maskinhal på havnefronten med en unik udsigt over Fjorden.
Se lejligheden her: http://www.boliga.dk/bolig/1148960/beddingen_1122_9000_aalborg

2. Beddingen 11 - stuen, 9000 Aalborg 12.995.000 kr.


I stueetagen findes den andendyreste lejlighed - den er 244 kvadratmeter stor og breder sig over fem værelser. 
Se lejligheden her: http://www.boliga.dk/bolig/1276449/beddingen_11_st_9000_aalborg

3. Vestre Havnepromenade 11A - 5. sal, 9000 Aalborg 12.500.000 kr.

 
Aalborgs tredjedyreste lejlighed, der netop nu er til salg, er en penthouselejlighed, der ligger helt ud til Fjorden, der er udsigt over fra altanen. Indvendigt i lejligheden, der er bygget i 2002, er der 327 kvadratmeter, som bl.a. fordeler sig på fem værelser, walk-in closet og badeværelse med spa og sauna.
Se lejligheden her: http://www.boliga.dk/bolig/1137279/vestre_havnepromenade_11a_5_9000_aalborg

4. Hasserisvej 124B - 2. sal, 9000 Aalborg 8.595.000 kr. 

I det samme byggeri som Nordjyllands femtedyreste ejerlejlighed, ligger også den fjerdedyreste med en pris, der er 300.000 kr. højere. Byggeriet er kaldet 'The Residence', og i alt findes der her 18 lejligheder fordelt på fire ejendomme. Denne lejlighed er 210 kvadratmeter stor og indrettet med tre værelser.
Se lejligheden her: http://www.boliga.dk/bolig/1277633/hasserisvej_124b_2_p_9000_aalborg
 
5. Hasserisvej 124C - 2. sal, 9000 Aalborg 8.295.000 kr. 

Ejerlejligheden her hører til blandt årets nyfødte. Byggeåret hedder nemlig 2017 - og dermed kan man altså flytte ind på 210 helt nyopførte kvadratmeter. Lejligheden ligger i den attraktive Aalborg-bydel Hasseris.
Se lejligheden her:
http://www.boliga.dk/bolig/1277643/hasserisvej_124c_2_p_9000_aalborg 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland