Lynges afløser rykker nærmere
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord
Feltet af kandidater til at efterfølge Lynge Jakobsen i AaB er snævret ind. Sønderjyskes sportsdirektør Ole Nielsen er storfavorit, men nu er Allan Gaarde også i spil.
Kampen om at blive Lynge Jakobsens efterfølger er stadig i fuld gang, men feltet af kandidater bliver mindre og mindre.
I øjeblikket ligner Sønderjyskes sportsdirektør, den tidligere AaB-spiller, Ole Nielsen en favorit til at overtage posten, men også tidligere AaB'er Allan Gaarde er med i opløbet. Det skriver sporten.dk.
Ifølge sporten.dk's oplysninger har 38-årige Allan Gaarde ført samtaler med AaBs ansættelsesudvalg. Lynge Jakobsen ønsker ikke at kommentere på de konkrete navne, men bekræfter til sporten.dk, at feltet af kandidater er snævret ind til 'to-tre 'stykker.
Siden sportsdirektør Lynge Jakobsen annoncerede sit stop, har der været bragt utallige navne i spil, men Allan Gaardes bliver først nu bragt frem.