Hvad er værdien?
De to parter kan ikke blive enige om værdien af lygtepæle og kabler i forbindelse med kommunens overtagelse af forsyningen med lys i byen.
Lyset blev slukket
Derfor slukkede Gadelysforeningen for lyset d. 1. marts.
- Men nu kommer der lys over byen igen i aften eller senest i morgen aften, siger formand for Skørping Gadelysforening, Jørgen Paulsen.
Lys forude
Nu er der "lys forude". Parterne har aftalt nye møder, for at løse striden.
- Hvis ikke vi bliver enige denne gang, så går vi til Tilsynsrådet, siger formand for Skørping Gadelysforening, Jørgen Paulsen.
Tilløbsstykke
Generalforsamlingen i Skørping Gadelysforening blev for en gangs skyld et tilløbsstykke. 64 mennesker mødte op.