To mænd gennembanket

To mænd blev tidligt fredag morgen gennembanket i en lejlighed på i Valdemarsgade i Aalborg Vestby. Den ene, en 30-årig mand, er desuden stukket med kniv i armen.

Overfaldet er sket i en lejlighed i Valdemarsgade 8, hvor de to mænd på henholdsvis 30 og 31 år opholdt sig, da en gruppe mænd pludselig bankede døren ind og kom og gennembankede de to i lejligheden.
Det lykkedes den 30-årige at komme ud af lejligheden.
Nordjyllands Politi oplyser, at der kort før klokken 7 kom en henvendelse fra borgere i Reberbansgade om, at der gik en forslået og blødende mand rundt i gaden. Det viste sig at være en 30-årig mand, der var stukket med kniv i den ene arm og blevet gennembanket.  
Da politiet får fat i en ambulance til den forkomne mand, lyder der endnu en henvendelse fra borgere i området. Denne gang er det fra en ejendom i Valdemarsgade 8, hvor oplysningerne går på, at en mand ligger livløs i lejligheden.
Det viser sig at være den 31-årige, som er stærkt forslået efter massiv vold.
Begge mænd er nu indlagt på sygehus og har kortvarigt talt med politiet.

- Ingen af dem har kunnet fortælle noget om hvormange eller hvem, det er, der banker døren ind og gennemtæver dem, og heller ikke noget om hvorfor, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Ifølge politiets oplysninger kan der være tale om banderelateret vold, idet begge de overfaldne mænd er kendt i det miljø. 


Seneste nyt

fra Nordjylland