Mågejagt i Aalborgs midtby
Foto: TV2/Nord
Mågejagt i Aalborgs midtby.
Foråret er over os og det samme er mågerne. I Aalborg er fuglene så stort et problem, at flere af dem nu må lade livet.
Igennem længere tid har Aalborg Kommune modtaget massevis af klager over mågerne i byen. Derfor har de sat firmaet Mortalin til at skyde mågerne.
- De starter klokken fire om morgenen, og så er der eller larm og ballade, og hvis man så har en taglejlighed, så er det næsten umuligt at få fred, siger mågejæger Teddy Christensen til TV2/NORD.
Onsdag morgen er der takket være Teddy Christensen en måge mindre i midtbyen.
Firmaet startede mågejagten i starten af april, og det er som om, at mågerne efterhånden har opdaget at der er fare på færde.
- Når man jagter dem om morgenen, så holder de sig væk, de bliver ligesom advaret når jeg løsner skud, så bliver de i luften, og så er de ikke nemme at tage, siger Teddy Christensen til TV2/NORD.
Se mere fra mågejagten i vores udsendelse klokken 19.30