Målet er stadig røgfri dagpleje

I første omgang inviteres der til en ny forhandlingsrunde

- Vi er i udvalger stadig helt enige om, at målet er en røgfri dagpleje i Frederikshavn.

Det fastslår udvalgsformand Poul Rode Andersen (SF), efter børne- og ungdomsudvalgets møde torsdag aften.

- Men lige her og nu er det besluttet at forvaltningen skal genforhandle aftalen med de nuværende dagplejere, tilføjer han.

Dagplejerne strejkede for to uger siden i protest mod kommunens planer om totalt rygeforbud i dagplejernes eget hjem - altså skrappere regler end loven kræver.

Sådan bliver det måske også i fremtiden, men de nuværende dagplejere har altså fået løfte om en forhandling.


Seneste nyt

fra Nordjylland