Målmandsstjerne til Fortuna

En af Europas bedste målmænd skal spille næste sæson i Fortuna Hjørring.

- Iryna Zvarych vurderer jeg til at være blandt de fem bedste målmand i Europa, og jeg er særdeles tilfreds med at have hende i truppen til efterårets tætte program, udtaler cheftræner, Brian Sørensen.

Iryna Zvarych, der er 30 år, og på det ukrainske landshold og har 40 CL- kampe på CV'et, underskrev  forleden en aftale med Fortuna, der i første omgang løber frem til 1. december.

Hun har siden torsdag været til prøvetræning i Fortuna, og tager tirsdag tilbage til Ukraine for at gøre klar til at vende tilbage i august.

Iryna kommer fra Franske FCF Juvisy. Opholdet, og nu aftalen med Fortuna, har sendt  yderligere optimisme gennem den sportslige sektor.

- Ved at have Iryna Zvarych med i truppen til efteråret har vi sammen med Laura  Roxana Rus og Florentina Spanu fået endnu en spiller med international klasse, som jeg forventer præsterer på højt niveau til både træning og kamp. På en trist baggrund med Heidi Johansens knæskade, har vi sammen med de øvrige målmandstalenter, opretholdt vores høje niveau på den vitale målmandspost, siger sportschef, Jannik Riis.


Seneste nyt

fra Nordjylland