Mand afhøres om dødsfald i Nibe

Den anden mand, som er sigtet i sagen om et dødsfald i Nibe fredag aften, har meldt sig selv til politiet. Han er nu ved at bliver afhørt.

To mænd blev sigtet i sagen fra Nibe om et dødsfald fredag. Den ene blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, og er derefter blevet varetægtsfængslet. Den anden har meldt sig selv til politiet, og bliver nu afhørt.

Efter afhøringen vil der blive taget stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

De 33-årige mand, der blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, er sigtet for at have udøvet vold mod offeret, som efterfølgende er afgået ved døden.


Seneste nyt

fra Nordjylland