Mand forbrændt ved brand i Aalbæk

En 51-årig mand blev forbrændt, da der torsdag aften opstod brand i hans hjem på Gårdbovænget i Aalbæk.

En 51-årig mand blev forbrændt på hænderne og i ansigtet, da der torsdag aften opstod brand i hans hjem på Gårdbovænget i Aalbæk.

Manden blev kørt på hospitalet, men skaderne var ikke umiddelbart alvorlige, oplyser vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.

Beredskabet modtog meldingen om branden klokken 23.19. Der var gået ild i den rullemadras, manden lå på, og ifølge Nordjyllands Politi kan det være et cigaretskod, der har startet branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland