Mens konen og barnet blev siddende i bilen, hoppede manden fluks ind for at afbryde deres ugerning. Det lykkedes ham i første omgang at holde den ene indbrudstyv tilbage, mens de tre andre flygtede fra stedet.
Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.
Men helt opgivet havde de tre flygtede indbrudstyve imidlertid ikke. Senere vendte de nemlig tilbage til stedet for at befri deres ven. Og det skete ikke uden dramatik.
Forsøgte at køre manden ned
I et forsøg på at befri deres indbrudskollega prøvede de nemlig på at køre manden ned. I anden omgang lykkedes det derfor også for dem alle fire at flygte.
Nordjyllands Politi har endnu ikke fundet frem til gerningsmændene.