LIGE NU:

Mand stukket med kniv

En 29-årig mand er anholdt, efter han stak en anden mand med en kniv.

Omkring middagstid lørdag blev en mand stukket med kniv i benet. Gerningsmanden var en 29-årig mand, som var påvirket, da det skete. Begge mænd kommer formentlig fra misbrugsmiljøet i Aalborg. Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed på Signalvej i Vejggaard iAalborg. Tilsyneladende var de to mænd kommet op at toppes - og det førte til, at den ene stak den anden med en kniv.  

Kort efter episoden blev ofret kørt på sygehuset - og den 29-årige gerningsmand blev anholdt. Ifølge Bent Højgaard bliver han måske fremstillet i grundlovsforhør, fordi knivstikkeri betegnes som kvalificeret vold. Det skal politiets jurister nu tage stilling til.