Mand truet med skruetrækker

Nordjyllands Politi i Hjørring har anholdt en 37-årig mand. Manden forsøgte at stjæle en bil i Vester Hjermitslev og endte med at true bilens ejer med en skruetrækker.

Omkring klokken 04.00 i nat hørte en bilejer på Guldstjernevej i Vester Hjermitslev støj udenfor sit hus.
Udenfor så han en 37-årig mand, der var i gang med at stjæle hans bil. Han vælger at gå ud til manden, men bliver truet med en skruetrækker, den 37-årige mand kræver at få bilnøglerne udleveret.

Den truede mand vælger at gå ind i huset, hvor han låser døren og efterfølgende tilkalder politiet. Det lykkedes for ordensmagten uden problemer at anholde den 37-årige mand, som er en gammel kending af politiet, oplyser Jens Erik Poulsen vicepolitikommissær hos Nordjyllands Politi i Hjørring.

Politiet overvejer nu om den 37-årige mand skal varetægtsfængsles.


Seneste nyt

fra Nordjylland