Mange juleindbrud
Mens nordjyderne pakkede gaver op sammen, var indbrudstyvene på arbejde og hentede "gaver" for millioner
Klokken ti om formiddagen første juledag passerede antallet af anmeldelser hos politiet i Nordjylland de fyrre.
Værst er det gået ud over en beboelse i Guldbæk, hvor tyvene er forsvundet med indbo for op mod 400.000 kroner.
Blandt tyvekosterne to PH-lamper af mærket "Koglen", designermøbler og B&O-anlæg.
Et andet indbrud fandt sted i Brønderslev.
Her forsvandt der stereoudstyr til en værdi af 137.000 kroner.
Politiet kom hurtigt på sporet af to mulige gerningsmænd, og kunne senere anholde to mænd på henholdsvis 24 og 41 år.
Ved en efterfølgende ransagning blev tyvekosterne fundet.
Vagtleder Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi oplyser, at flere af politiets patruljer her til formiddag arbejder med gerningstedsundersøgelser af de mange indbrud.