Marian Geller er død

Den nordjyske politiker Marian Geller døde onsdag aften af en blodprop.

Efter længere tids sygdom døde Marian Geller onsdag aften af en blodprop. Det skete klokken 17.30 på Aalborg Sygehus - oplyser hendes søster Ingelise Geller.

Marian Geller var i mange år medlem af Venstre og aktiv politiker på den nordjyske scene. Senest som byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Aalborg Kommune - og som regionsrådsmedlem.

Marian Geller har været syg af kræft, men kunne ikke få behandling i Danmark. Derfor oprettede hendes søster foreningen Red Marian - for at samle ind til kræftbehandling i udlandet.

Ingelise Geller skriver her til aften på foreningens hjemmeside:

- Hun kæmpede så hårdt for livet. Hun vil altid være os nær.

Marian Geller blev 56 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland