05:32

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Masser af vækst i låneomlægning

Når nordjyderne omlægger deres boliglån bliver der frigjort hundredevis af millioner til forbrug, og det giver nye arbejdspladser.

Der er kø ved realkreditinstitutterne lige nu. Den typiske nordjyske boligejer kan nemlig spare fra nogle få hundrede kroner om måneden til mange tusinde.

Niels Quist-Jensen fra Nibe er en af dem:

- Jeg har beregnet, at der er 47.000 kroner at spare på billigere rente ved at omlægge mine lån nu, så det er absolut værd at tage med.

Det er Den Europæiske Centralbank, der pumper milliarder af euro ud på finansmarkederne, for at skabe lave rente - og dermed bedre muligheder for vækst, og det ser ud til at virke. I Danske Banks afdeling i Aalborg er der sikre tegn.

- Vi har generelt oplevet at der er kommet gang i ejendomshandlen. der er mange flere kunder der nu er ude og kigge på ejendomme, og der eer også skrevet flere købsaftaler under, siger Kim Royberg, direktør, Danske Bank, Aalborg.

Når der bliver solgt huse giver det ofte en kædereaktion. For det giver arbejde til håndværkere og i byggemarkederne. Og det er lige præcis der Niels Quist-Jensen har tænkt sig at bruge sine ekstra penge.

- De skal bruges til vedligehold af mine ejendomme og måske til at afdrage på gælden, så der bliver større friværdi. Det var min tanke!. De skal nok blive brugt og komme ud og arbejde de her penge, forsikrer Niels Quist-Jensen.