Masseslagsmål i Nørresundby

Op mod 20 unge gik onsdag aften amok i et slagsmål med køller ved Nørresundby Gymnasium.

Slagsmålet foregik med køller og baseball-bats på en parkeringsplads ved gymnasiet, og politiet anholdt fem af de unge, mens to andre måtte på sygehuset.

Slagsmålet er muligvis led i en længerevarende konflikt mellem to grupper af lokale unge, men vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen kan endnu ikke sige noget om baggrunden for slagsmålet.

De anholdte skal afhøres, og der skal tages stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland