Massiv kø ved Limfjordstunnellen

En spritbilist er skyld i at der lørdag omkring middagstid var massive køer i begge retninger ved Limfjordstunnellen.

En 22-årig man fra Vester Hassing kørte i morges galt i det sydgående rør. Et hjul røg af og der blev spildt olie ud over et areal på omkring 300 meter. Politiet har også konstateret at manden havde for meget alkohol i blodet. Beredskabscenter Aalborg er tilkaldt, og imens olien bliver fjernet bliver al trafik ledt gennem det nordgående rør. Og det har betydet lange køer både nord og syd for fjorden.

Vagtchef fra Nordjyllands Politi forventer først at oprydningen er slut over middag.


Seneste nyt

fra Nordjylland