Medicin mod eksamensangst

Om godt en uge begynder eksamenerne på landsdelens gymnasier. For nogle studerende er frygten for en dårlig karakter så angstfremkaldende, at de medicinerer sig for at dulme nerverne.

Svedige håndflader vil præge de nordjyske ungdomsuddannelser i den kommende tid, når eksamenerne står for døren. For nogle elever er angsten så stor, at de må tage medikamentet betablokkere for at holde nerverne nede.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen så skal man være varsom med ikke at gøre nervøsitet til en sygdom ved at give receptpligtig medicin mod eksamensangst.

- Vi skal ikke sygeliggøre nervøsitet. Gennem hele livet vil vi komme ud for prøvelser, som man i langt de fleste tilfælde bør kunne håndtere uden medicin, siger godkendelseschef hos Sundhedsstyrelsen, Steffen Thirstrup.

Tal fra Region Nordjylland viser, at antallet af unge mellem 15 og 19 år, der køber betablokkere, stiger i eksamensperioden. I maj og juni er antallet af unge, der køber præparatet, i flere tilfælde fordoblet i forhold til årets andre måneder.


Seneste nyt

fra Nordjylland