Endnu en solrig dag er i vente. Faktisk bliver lørdag påskens pæneste målt på solskin, lyder vejrmeldingen fra Cecilie Hother.
Tidligt lørdag morgen vil der være risiko for glatte veje. Det klare vejr og den megen udstråling betyder, at der kan komme nattefrost, og man kan vågne op til rim flere steder i det nordjyske.
Fra lørdag formiddag og frem byder vejrudsigten på masser af sol, tørvejr og temperaturer op mod 9 grader.
Resten af påskedagene bliver vejret mere ustadigt, søndag bliver det mere skyet og mandag kan der komme slud eller hagl.