Messe for drengerøve

I weekenden blev der afholdt model - og hobbymesse i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Her var langt størstedelen af udstillere og gæster mænd.

Der var fyldt med modeltog, Lego og fjernstyrede biler i Messecenter Vesthimmerland, da de i weekenden holdt model - og hobbymesse i Aars.

I år var der næsten dobbelt så mange udstillere i de to haller sammenlignet med sidste år, og der var også langt flere besøgende.

- Jeg må nok indrømme, at 80 procent af dem, der kommer her, er drengerøve, siger medarrangør Thomas Dahl Petersen fra TS Event.

Hobbyentusiasten Thomas Jørgensen var taget hele vejen fra Varde med sine fjernstyrede biler.

Det giver en et frirum at sidde og skrue på sin bil, og så er det sjovere at komme her og konkurrere, end det er bare at sidde derhjemme, siger Thomas Jørgensen.

Messen har i år næsten fordoblet antallet af udstillingsstande, og medarrangøren Thomas Dahl Petersen er er helt sikker på, at der kommer en messe næste år

- Det er gået så godt i år, at der uden tvivl kommer en større messe næste år, siger Thomas Dahl Petersen


Seneste nyt

fra Nordjylland