Natten til onsdag præsenterede Mette Frederiksen på et pressemøde, at hun nu har opbakning til en ren socialdemokratisk regering – dog uden at have et regeringsgrundlag.
Det har 20 dage undervejs, men nu kan Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) snart kalde sig for landets nye statsminister.
Det står klart efter Socialdemokratiet sent tirsdag aften nåede til enighed med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF om, at hun kommer til at stå i spidsen for en socialdemokratisk et-parti-regering.
Men selvom partierne er enige om en nye politisk retning for Danmark, så er det ikke nedfældet i et regeringsgrundlag.
- Det her er ikke et regeringsgrundlag, og der kommer ikke et. Jeg kommer til at præsentere regeringens idéer og det arbejde, vi sætter os for. Det her er en politisk forståelse mellem de fire partier, og det er grundlaget for, at vi kan danne en regering, siger Mette Frederiksen.
Det er ikke noget krav, at en ny regering skal præsentere et regeringsgrundlag, men der har været tradition for det.
Men selvom der ikke er tale om et decideret regeringsgrundlag, har partierne indgået det, de kalder en ’politisk forståelse’. I den forståelse ligger blandt andet initiativer om, at den omdiskuterede ø Lindholm, alligevel ikke skal bruges som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, som den tidligere regering havde lagt op til.
- Det er selvfølgelig det grundlag, vi kommer til at arbejde på. Jeg føler mig meget forpligtet over for det her papir og kommer til at være tro over for både dets ord og intention hele vejen igennem, siger Mette Frederiksen.
Det er partierne enige om
- Planen om Lindholm skal skrottes - selvom der endnu ikke er fundet en alternativ løsning til, hvad man skal gøre med kriminelle udviste udlædninge, vil der ikke blive et udrejsecenter på øen Lindholm.
Aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner - finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025.
Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge - hvor mange er endnu ikke aftalt. Men Danmark har tidligere taget imod 500 om året.
Nationale tests skal afskaffes - de nationale tests i folkeskolen har mødt meget kritik. De tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag, og ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin. De skal nu afskaffes.
Børnefamilier skal væk fra Sjælsmark - børnefamilier skal væk fra udrejsecenter Sjælsmark. Det skal understøtte, at 'børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt'. Et nyt udrejsecenter skal oprettes efter anbefalinger fra Røde Kors og en rapport fra Ombudsmanden.
Der skal nedsættes en ydelseskommission - på 12 måneder skal en kommission komme med bud på, hvordan forskellige ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes. Der skal også laves en ny type kontanthjælp til særligt udsatte familier.
Grænsekontrollen bliver - der vil stadig være grænsekontol ved den dansk-tyske grænse.
Danmark skal leve op til Paris-aftalen - regeringen vil levere på klimaområdet, som var en af valgkampens helt store emner. Den har et mål om at efterleve kravene fra Paris-aftalen, som blandt andet foreskriver en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030.
Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft - hvordan, arbejdsudbuddet skal håndteres i fremtiden, var en stor knast i forhandlingerne. Af aftalepapiret fremgår det, at virksomheder skal have nemmere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Regionerne skal videreføres - den fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) grundlagde dem, og han havde også planer om selv at afvikle dem. Men S-regeringen vil videreføre regionerne, så der fortsat er et 'decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse'.
Afgifterne på tobak hæves - det bliver dyrere at ryge. Det stod klart allerede før valget, hvor nærmest alle partier ytrede ønske om at hæve priserne på tobak. Hvor dyr en pakke cigaretter i fremtiden bliver, vides ikke.
Kilde: TV 2