Michelin vil ikke drysse stjerner over Jylland
Foto: Jensen & Jensen
Michelin-anmeldere vil ikke tage udenfor København. Derfor udelukker det muligheden for stjerner i Nordjylland.
Anmelderne vil ikke uden for hovedstaden, selvom de gør det i andre lande. I lande syd for Danmark som Tyskland, Østrig og Frankrig besøger de frygtede Michelin-anmeldere alle de bedste restauranter, uanset hvor de er placeret.
Og i Sverige besøger de både restauranter i Stockholm og i Göteborg.Men i Danmark anmelder Michelin kun restauranter i København.
- Jeg ved godt, at der findes flere gode restauranter i Danmark uden for København, men vi har valgt at begrænse os til dem, der ligger i københavnsområdet, siger Lotta Wrangle fra Michelin-koncernen.
Så selvom Restaurant Frederikshøj i Aarhus er kåret som Danmarks bedste restaurant 2012 foran blandt andet Noma i København, så er det umuligt for restauranten at opnå en Michelin-stjerne.
Ifølge Michelin-koncernen udelukker man restauranterne uden for københavnsområdet, fordi det er for besværligt at tage på en weekendtur til disse steder fra for eksempel Frankrig.
Tidligere nedsatte man en arbejdsgruppe i Aarhus på initiativ fra tidligere borgmester Nicolai Wammen for at få Michelin-anmelderne til Jylland, men det kom der ikke det store ud af.
Udover Frederikshøj kunne restaurant ET, Substans og Restaurant Koch i Aarhus ifølge madmagasinet Gastro komme i spil til en Michelin-stjerne, hvis ellers anmelderne gad komme på besøg.S