Mild vinter lokker tyskere til Tversted
Foto: TV2/Nord Arkiv
Sneen har endnu ikke indfattet sig i Danmark endnu, og det får tyskerne til at kigge mod nord.
De seneste par vintre har været lange, kolde og snefulde. Det har fået tyskerne til at holde sig væk i juleferien. Men nu går det den anden vej, og det skyldes ifølge Tversteds turistchef den foreløbigt milde vinter. Det oplyser Kanal Hjørring.
- Bookingerne til næste år går rigtig godt, og vi er en lille smule foran. Også bookingerne over jul og nytår er der fremgang på. Det er især den manglende sne og ingen udsigt til sne, der gør, at vores tyske gæster vender tilbage, fortæller turistchefen i Tversted, Hanne Haandbæk, siger hun til Kanal Hjørring og fortsætter:
- Det går ok med udlejningen af sommerhuse i Tversted-området. Vi når nok op på samme niveau som de forrige 12 måneder, men vi mangler sommerhuse til udlejning.
- Vi har efterspørgslen, men vi har simpelthen ikke huse nok, og især i ugerne 29, 30 og 31 kan vi udleje alt. Vi søger huse i alle kategorier, men et godt velholdt hus og ikke nødvendigvis med wellnes er eftertragtet, siger Hanne Haandbæk.