Miljøregler kan stoppe campingplads

 Miljøregler kan stoppe campingplads

I sidste uge blev ejeren af Kattegat Stand Camping meldt til politiet af Miljøcenter Aalborg. Nu viser det sig at miljølovgivning faktisk helt kan stoppe udviklingen af den 5-stjernede campingplads i Øster Hurup.

En ridebane på Kattegat Strand Camping er en mellemløsning, indtil der skal bygges hytter på området. Men nu er udviklingsplanerne løbet ind i en miljømur.

- Kommunen vil have at ridebanen føres tilbage til den oprindelige tilstand som klithede, siger Jørn Lund Pedersen.

Ifølge lokalplanen for campingpladsen fra 1987 er området ellers udlagt til hytter og campingvogne. Men diverse EU-direktiver og dansk miljølovgivning overtrumfer den gældende lokalplan.

- Når udviklingen af min lukrative udlejning af hytter, så taber vi mange penge, siger Jørn Lund Pedersen.

Det er Miljøcenter Aalborg der tager sig af naturbeskyttelsen og Mariagerfjord Kommune der tager sig af lokalplanlægning. Udviklingen af campingpladsen er foregået henover kommunesammenlægningen og flytningen af diverse kompetancer. Det har skabt en tvivl mellem myndighederne som Jørn Lund Pedersen mener har ramt ham urimeligt hårdt.

- Jeg kan godt forstå, at campingejeren befinder sig i et vacuum, men det må vi så forsøge at løse med dialog og mægling, så vi finder den bedst mulige løsning for området, siger Preben Christensen (Soc.dem.) Formand, Teknik- & Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Jørn Lund Pedersen mener faktisk, at han skal have økonomisk kompensation, hvis kommunen laver grundlaget i den gamle lokalplan om.

- Hvis jeg ikke kan udvikle mig som lokalplanen giver mulighed for, så må der bliver tale om en form for erstatning, mener Jørn Lund Pedersen.

- Det håber jeg ikke bliver tilfældet. Nu må vi se hvad juristerne siger til det, siger Preben Christensen.

Kravet om nye miljøreguleringer på selve campingpladsens område rammer hårdt.

- Jamen, det stopper heleudviklingen af pladsen, siger Jørn Lund Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland