Millioner til Skagen Havn

 Millioner til Skagen Havn

Fødevareministeriet giver 6,9 millioner kroner til en fisketerminal på Skagen Havn.

"Tilskuddene er en investering i den danske fiskerisektor og med til at støtte den regionale udvikling omkring de kommuner, hvor fiskeriet er forankret," lyder det fra den glade giver, fødevareminister Hans Chr. Schmidt.
Han oprettede tidligere på året to puljer på tilsammen 144 mio. kroner til 1. halvår 2007. Puljerne giver op til 50 procent i tilskud og er medfinansieret af EU. De skal blandt andet være med til at skabe fornyelse i fiskeriet, fiskerihavnene og forarbejdningsindustrien.
Der er også penge til havnene i Hanstholm, Esbjerg, Kerteminde og Bagenkop. I alt ydes der tilskud for 20,6 mio. kroner fra Fødevareministeriet.


Seneste nyt

fra Nordjylland