Der kan være langt fra en kælder til at sidde midt i et symfoniorkester, hvor trompeter og oboer spiller om kamp, mens dirigenten styrer musikkens gang.
Men det er ikke desto mindre det, publikum kan opleve i disse dage i Musikkens Hus i Aalborg, når et virtuelt symfoniorkester spiller tredje sats af Tjajkovskijs 6. symfoni for fulde drøn.
Konceptet er udviklet af det London-baserede symfoniorkester, The Philharmonia, og det er musikerne herfra og dirigent Santtu-Matias Rouvali, publikummet kan se i VR-brillerne.
- Det er jo en måde at få fat i en anden type publikum på. Det der med at få en VR-oplevelse, det er jo noget, vi alle sammen gerne vil. Så vi synes, det er spændende at få besøg af en anden type publikum herinde, siger Producent i Aalborg Symfoniorkester, Jesper Mikkelsen.
Se indslaget herunder:
Ansigtsmimik og fingerspil
Instrumenterne pustes rene, der blæses fugt ud af messinginstrumenterne og noder, der skal vendes hurtigt er noget, man kan du opleve, når man kigger rundt i orkesteret.
Netop det, at kunne komme helt tæt på på musikerne, var noget af det, der overraskede en af publikummerne, Ulla Fruergaard.
- Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse, i det der med med, at det var så virkelighedsnært. Dem der sad i orkestret, de sad helt tæt på, så man kunne se både fingerspil og ansigtsudtryk, fortæller hun.
Og det kan også blive lidt for realistisk.
- Det føltes virkelig, som om man kunne falde ned af skamlen, selvom man godt ved, at det kan man ikke. Men det er det, der gør det lidt specielt. Det der Virtual Reality, griner hun.
Vender tilbage
Et anderledes indblik i musikernes verden.
- Det er et spændende koncept, og det er en sjov måde at opleve klassisk musik på, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, vi laver noget i den her stil, fortæller han.
For Ulla Fruergaard er det ikke den sidste klassiske koncert hun kommer til, og selvom hun før har hørt musik
- Det er en kæmpe lydoplevelse, så det kunne også være, at man også havde lyst til at komme op og høre en klassisk koncert, afslutter hun.