Der er noget helt galt, når overvægten af ansøgningerne til de nye erhvervsklynger kommer fra hovedstadsområdet. 

Det mener både uddannelses- og forskningminister Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup, der i yderste konsekvens er villig til at lade opslaget gå om, hvis der ikke kan findes en tilfredsstillende løsning.

- Jeg er meget bekymret over, at der tegner sig et billede af, at hovedparten af klyngernes hovedsæder placeres i hovestaden. Det er helt afgørende for mig, at der kommer en bedre fordeling i hele landet. Ellers afspejler det ikke det erhvervsliv, vi har i Danmark. Jeg håber, vi kan løse problemet gennem dialog, men ellers ser jeg mig nødsaget til at lade ansøgningerne gå om, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Erhvervsminister Simon Kollerup er grundlæggende enig i, at der skal finde en løsning, hvor klyngerne er bedre fordelt i hele landet.

- Det er vigtigt, at man kan leve og arbejde i alle dele af Danmark. Der er mange driftige og iderige virksomheder rundt om i landet, og der er et stort potentiale i samarbejdet mellem eksempelvis erhvervsliv og videninstitutioner. Det gælder for hele landet. Derfor skal vi sikre en løsning, hvor klyngerne er godt fordelt, så vi kan skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

De nye klyngeorganisationer skal sætte skub i innovationen mellem forsknings- og vidensmiljøer, virksomheder og andre relevante aktører. Det er en klar målsætning, at det skal ske i hele Danmark, og at det skal gøres med henblik på at skabe en klimavenlig omstilling af virksomheder og samfund. Regeringens ønske har således været, at klyngerne fik en solid regional forankring. 

En gennemgang af de nye danske erhvervsklynger viser imidlertid, at der i en overvægt af ansøgningerne til de 12 erhvervs- og teknologiområder lægges op til, at hovedsæderne skal ligge i Hovedstadsområdet. 

Og det vækker ikke just begejstring i det nordjyske. 

- Ikke tilfredsstillende

Her havde man sat næsen op efter, at et par af de nye erhvervsklynger blev placeret længst mod nord. 

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis Nordjylland ikke bliver hovedkvarter for en af de nye erhvervsklynger, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, der har specielt fokus på den maritime erhvervsklynge. 

- Vi har fem store erhvervshavne, og halvdelen af landets fiskeri udgår fra Nordjylland, og vi har over 400 maritime virksomheder, argumenterer hun. 

Og kritikken bider sig fast på Christiansborg, hvor Ane Halsboe-Jørgensen ikke er imponeret over den regionale fordeling. 

- Jeg kan ikke godkende fordelingen, som den er nu, så vi skal have spredt den bedre ud over hele landet, ellers må vi lade opslaget gå om, siger hun. 

Erhvervsfremmebestyrelsen har udpeget 12 erhvervs- og teknologiområder, heraf 10 styrkepositioner og 2 spirende områder.

Uddannelses og forskningsministeren foretager udvælgelsen af de klyngeorganisationer, der skal varetage rollen som klyngeaktør med statslig medfinansiering, på indstilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Valget af klyngeaktører sker for en 4-årig periode 2021-2024. 

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil nu gå i dialog med ansøgerne om placering af hovedsæder, og hvorledes der sikres forankring i hele landet.