Ministerbesøg på Farsø Sygehus

 Ministerbesøg på Farsø Sygehus

Støtteforeningen til bevarelse af Farsø Sygehus spiller nu et trumfkort ud i kampen for det lukningstruede sygehus. Foreningen har inviteret sundhedsministeren på besøg.

På mandag tropper den nordjyske Jakob Axel Nielsen op på Farsø Sygehus - inviteret af støtteforeningen. Og formanden for støtteforeningen håber, besøget vil overbevise ministeren om, at sygehuset skal bestå.
- Vi vil vise ministeren vores gode fysiske rammer og fortælle ham, hvorfor vi har Danmarks mest tilfredse patienter, siger formand Kirsten Moesgaard. Farsø Sygehus ligger i skarp konkurrence med Hobro Sygehus om overlevelse. Det er regionens politikere, der beslutter den kommende sygehusstruktur, men som Kirsten Moesgaard siger, vil hun ikke blande sig i, hvad ministeren bruger sin nye viden til.


Seneste nyt

fra Nordjylland