Ministerrokade "dræber" Egholmforbindelse

Ny transportminister vil ikke tillade Egholmforbindelsen.

Med Pia Olsen Dyhr som ny transportminister, er det ifølge den tidligere handels- og investeringsministers partifælde og byrådsmedlem for SF i Aalborg Jørgen Andersen helt udelukket, at Egholmsforbindelsen kan blive en realitet.

- Med den nye ministerrokade, hvor SF har fået Pia Olsen Dyhr indsat i transportministeriet, må Egholmforbindelsen anses for at være stendød. SF er i regeringen en garanti for, at der ikke skal ødelægges miljø og natur i den vestlige del af Aalborg, så med rokaden vil SF i endnu højere grad modvirke forbindelsen, skriver Jørgen Andersen i en pressemeddelelse.

Jørgen Andersen skriver videre, at han nu vil opfordre til, at man nedlægger komitéen for etablering af Egholmsforbindelsen.

- Nu må dette slagsmål om 3. Limfjordsforbindelse snart stoppe, og vi må samles om en løsning ved det eksisterende system i Aalborg Øst, som er mere realistisk, og som kan samle flertal, skriver Jørgen Andersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland