Misbrugssigtet far varetægtsfængslet
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
55-årig mand er fænglset i fire uger, sigtet for årelangt seksuelt misbrug af sine tre sønner.
En 55-årig mand er ved Retten i Hjørring varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for seksuelt misbrug af sine tre sønner, som i dag er 30, 27 og 23 år.
Misbruget skal ifølge sigtelsen være foregået på forskellige adresser i Hjørringområdet, da sønneren var i alderen 10-16 år.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men det er kommet ud, at manden delvist erkender sigtelserne.
Retten besluttede desuden, at manden skal mentalundersøges, og det har han indvilget i.
Ifølge politiets sigtelse omfatter misbruget både samleje og anden kønslig omgang.
- Vi ser det her som en grov sag, siger advokaturchef ved Nordjyllands Politi, Peter Rask.
Det var mandens ældste søn, der anmeldte overgrebene 18. februar. Det førte til, at manden blev anholdt onsdag og altså varetægtsfængslet ved grundlovsforhøret torsdag.